Læg effektmål på hylden, når innovation er i højsædet

Presset i den offentlige sektor for at evaluere med stramme effektmålinger kvæler innovationskraften. Her er fire tips til, hvordan du styrker din innovationsproces ved at evaluere rigtigt.

Af Ea Helth Øgendahl, partner og Anne Selsøe Sørensen, konsulent i SocialRespons

Innovation er populært, men ifølge Center for Offentlig Innovation er kun 44% af offentlige innovationer evalueret, og kun 11% af projekterne er evalueret ud fra borgere og virksomheders synspunkter. Det er synd, for god evaluering kan sikre, at innovationstiltag ikke ender som gode ideer, der blev afprøvet, men i stedet bliver til løsninger, der sættes i drift og skaber værdi for borgere, virksomheder og samfundet.

Hvordan evaluerer man innovation rigtigt?
Vi oplever, at der mangler viden om, hvordan man evaluerer offentlig innovation, og at der samtidig er et stort pres for at måle effekt gennem før- og efter målinger. Effektmålinger kvæler innovation, fordi de kræver, at man fra start opstiller snævre mål, som ikke giver plads til nysgerrighed undervejs. Så hvordan evaluerer man innovationsprocesser rigtigt og undgår, at fleksibiliteten drukner i dokumentationskrav? Vi har fire principper:

1.Start evaluering tidligt og lad det foregå løbende – ikke kun til slut
2.Opstil fleksible målsætninger og succeskriterier og brug den løbende evaluering til at være nysgerrig på, om mål og indsats skal justeres
3.Vær ærlig om løbende udfordringer og fejl og brug evaluator som en sparringspartner undervejs
4.Styrk ejerskabet til og forankringen af innovationsprojektet ved at inddrage interessenter i evalueringen gennem workshops og interview

Oplevelsesbaserede kvalitative metoder er særligt velegnede til at evaluere innovation ud fra disse principper. Innovation handler i høj grad om at skabe nye brugeroplevelser og gentænke eksisterende rammer. Alt fra målgrupper, målsætninger og samarbejdspartnere kan flytte sig i en innovationsproces, og ofte handler værdien i første omgang om f.eks. forbedrede brugeroplevelser, styrket tværgående samarbejde og læring om nye metoder. Derfor må evalueringen være tilsvarende fleksibel og sensitiv over for værdiskabelse, som er svær at tælle, men som på sigt kan føre til mere håndgribelige økonomiske effekter, når innovationen er forankret.

Co-evaluering
Når vi evaluerer innovationsprojekter, bruger vi f.eks. metoden, som vi kalder co-evaluering. Her sker analysen af den indsamlede data i et tæt samspil med alle projektets interessenter gennem workshops, hvor interessenterne validerer og diskuterer den data, vi som evaluatorer har indsamlet. Metoden sikrer en bredt forankret evaluering, hvor f.eks. borgere, virksomheder, eksperter, projektledere, embedsmænd kollektivt producerer og kvalificerer viden. Viden fra disse workshops kan interessenterne herefter bruge i det videre arbejde med at tilpasse og sætte innovationerne i drift. På den måde får alle styrket deres læring om og ejerskab til projektet, som dermed får langt bedre mulighed for at blive forankret.

Kvæl ikke innovationen med stramme evalueringsparadigmer og snævre effektmål, men styrk i stedet fleksibiliteten og ejerskabet i innovationsprojektet ved at starte tidligt og starte kvalitativt.