Tilbage Fortællinger om kvinder fra Reden

En alternativ fortælling om en målgruppe

Samarbejdspartner: Reden København År: 2016-2017 Finansieret af: Trygfonden og Vesterbro Lokaludvalg

Et socialt tilbud har ofte den udfordring, at over for udefrakommende interessenter – naboer, donorer, myndigheder, medier osv. –  arbejder med en gruppe af mennesker, der har tilsammen fremstår med ét ansigt. Fx. kvinder i misbrug og prostitution. Med projekt ‘Fortællinger om kvinder fra Reden’ forsøger vi at vise lokalområdet, at de kvinder, der kommer i Reden har nogle spændende og meget forskellige historier, visioner, drømme og interesser. Ved at åbne op for disse historier vil vi nuancere billedet af, hvem der kommer i Reden for derved at gøre det nemmere at bygge bro til fx naboer.

Vores tilgang:

Vi formidler vi ti kvinder fra Redens egne historier, på to måder – dels en skriftlig fortælling, dels en kunstnerisk fremstilling. Fortællinger og illustrationer hænger på Metrohegnet ved Sønder Boulevard frem til august 2017.

De skriftlige fortællinger er blevet til gennem samtaler og interview med ti kvinder fra Reden, der fortæller en historie, som de finder væsentlig i deres liv. Det er kvinderne selv, der vælger, hvilken historie de vil fortælle og hvorfor.

Det leverede vi:

Projektet udmøntede sig i ti fortællinger og illustrationer på Metrohegnet ved Halmtorvet i samarbejde med kvinder fra Reden. Kvinderne bag de skrevne fortællinger er blevet portrætteret gennem illustrationer i skitseform. Skitserne fremstiller kvindernes faktiske udseende, men være en illustration af hvad de fortæller, og hvad de lægger vægt på i livet. Vi har desuden afholdt fernisering sammen med kvinderne og udstillet fortællinger og illustrationer på Metrohegnet ved Halmtorvet, hvor de kunne opleves fra februar 2017 til og med august måned 2017.