Kulturhuset KU.BE på Frederiksberg har ambitioner om at være et kulturhus, der kan imødekomme, rumme og samskabe med foreningsuvante unge. Vi evaluerer projektet, med særligt fokus på hvordan KU.BE som organisation modnes til samarbejdet med unge.

Ligesom andre kulturhuse, har KU.BE erfaret at det er vanskeligt at nå unge, og at der mangler viden om, hvad der kan øge ungedeltagelsen. Med projektet På Kanten af Kulturen søger KU.BE, at få et mere rummeligt og mangfoldigt kulturhus gennem samskabelse med unge.
Formålet er, at kulturuvante unge inkluderes i konstruktive fællesskaber i kulturhuset og introduceres til kultur- og fritidslivet med et mere aktivt og socialt liv til følge.

Vi følger projektet fra start til slut, og genererer viden til brug for udvikling undervejs samt til forankring af konceptet. På grund af projektets metodeudviklende karakter, er vi særligt nysgerrige på projektets læring og potentialer for andre kulturhuse, der ønsker at arbejde med inklusion af unge i konstruktive fællesskaber.

Sofie Bertolt Winther

Partner // sociolog

Asmus Dall Gregersen

Analytiker // Antropolog


Lignende projekter