Madfællesskaber med overskudsvarer i almennyttige boligområder

FødevareBanken samarbejder med Boligselskabet Sjælland om at levere mad til almennyttige boligområder. SocialRespons gennemfører en evaluering, der blandt andet støtter Fødevarebankens konceptudvikling af lokale madfællesskaber.

FødevareBanken samarbejder med Boligselskabet Sjælland om at levere mad til almennyttige boligområder. Formålet er at udvikle og afprøve madfællesskaber i boligområder og herigennem styrke trivsel for udsatte borgere i områderne. SocialRespons gennemfører en evaluering, der støtter Fødevarebankens konceptudvikling af lokale madfællesskaber, som skal danne udgangspunkt for at madfællesskaber kan etableres i andre almennyttige boligområder i Danmark.

Vi leverer en evalueringsrapport, der trækker på viden og erfaringer på tværs af de involverede boligområder, holder sparringsmøder og afholder en workshop for at kvalificere indsatserne. Evalueringen trækker på erfaringer fra alle involverede aktører: beboere, frivillige, samarbejdspartnere i boligområderne og projektmedarbejdere. Rapporten giver indsigt i såvel resultater, virkemidler, udfordringer samt anbefalinger til udvikling og skalering af konceptet. Der er vægt på at centrale pointer illustreres gennem modeller og visualiseringer for at forenkle formidlingen og skræpe de væsentlige fund i evalueringen.

Charlotte Bech Lau

Senioranalytiker // Phd


Lignende projekter