Styrket støtte til unge, der udveksler seksuelle ydelser
Vi understøtter Reden Ung i at styrke deres indsats for unge, der udveksler seksuelle ydelser, gennem et forankringsorienteret evaluerings- og udviklingsforløb. Samarbejdet har fokus på kapacitetsopbygning, bæredygtig, lokal forankring og udvikling af stærke samarbejder med kommuner og andre relevante aktører.
Reden Ung arbejder med specialiseret rådgivning, målrettet forebyggende undervisning samt opkvalificering og sparring til fagfolk for at bremse udviklingen, hvor flere børn og unge bytter eller sælger seksuelle ydelser.
Vi understøtter Reden Ung gennem et forankringsorienteret evaluerings- og udviklingsforløb med fokus på kapacitetsopbygning, samarbejde og lokal forankring. Gennem interviews, observationer og workshops undersøger vi, hvilke tilgange og virkemidler der gør størst forskel for målgruppen, og hvordan indsatsen opleves af både unge og nuværende og potentielle samarbejdspartnere.
Samtidig udvikler vi et bæredygtigt brugerevalueringskoncept, som skal hjælpe Reden Ung med løbende at indsamle viden om de unges oplevelser og anvende indsigterne til at justere og videreudvikle indsatsen.
Indsigter fra evalueringen bringes løbende i spil gennem workshops, udviklingsmøder og en midtvejsrapport, der understøtter både læring, strategisk udvikling og forankring af indsatsen.
Philipp Pechmann
Senioranalytiker / Sociolog og ph.d. i statskundskab