Styrket indsats mod menneskehandel

SocialRespons evaluerer for Røde Kors Asyl og Ligestillingsafdelingen hvordan Røde Kors Asyl lykkes med at udvikle screeningsarbejdet målrettet uledsagede mindreårige ofre for menneskehandel i asylsystemet, herunder at afprøve metodiske tilgange til screening og identifikation af ofrene.

Projektets udviklings- og afprøvningsarbejde har til formål dels at afdække, hvor udbredt menneskehandel er i målgruppen og dels at identificere og hjælpe uledsagede mindreårige asylansøgere, som er ofre for menneskehandel, så de får den støtte og beskyttelse, som de er berettigede til i henhold til Børnekonventionen og regeringens Handlingsplan til bekæmpelse af menneskehandel.

Vi undersøger, hvilken betydning projektet har for Røde Kors’ organisering og arbejdsgange i forhold til screeningsarbejdet, og dermed hvilke resultater indsatsen skaber, hvilke barrierer der ses i det daglige arbejde med mindreårige ofre for menneskehandel, samt hvilke virkemidler i indsatsen der er væsentlige for at skabe resultater.

 

Sofie Bertolt Winther

Partner // sociolog