Hvordan styrker vi unges demokratiske indflydelse?

We Do Democracy vil med projektet 'Ung Indflydelse - Demokrati for Fremtiden' tilpasse og udvikle metoden borgersamling til unge for at demokratisere politiske beslutningsprocesser. SocialRespons gennemfører en co-evaluering af projektet i samarbejde med We Do Democracy.

We Do Democracy er gået sammen med fem kommuner for at finde nye veje til at give unge reel indflydelse. Som en del af projektet udvikles et metodeværk til, hvordan unge kan inddrages bredt og meningsfuldt i lokaldemokratiet.

Projektet har to centrale formål:
1.     At samle en ungeborgersamling bestående af 60 lodtrukne unge fra de fem kommuner, som skal formulere konkrete anbefalinger til, hvordan et skole-, forenings- og lokaldemokrati kan fungere, så flere unge får lyst til at deltage.
2.    At udvikle et metodeværk, der dokumenterer og videreudvikler selve metoden bag ungeborgersamlingen, så den kan anvendes bredt af kommuner og organisationer i hele landet.

SocialRespons følger projektet som co-evaluatorer og understøtter samlingen af læringer og værktøjer til at sikre mere og bedre ungeindflydelse. Følgeevalueringen er designet omkring lærings- og udviklingsworkshops, så læringerne fra projektet bliver omsat og sat i spil løbende. Gennem kollektive meningsskabelsesprocesser deles empiri og virksomme greb og metoder identificeres og kortlægges.

Som afslutning på projektet har We Do Democracy udgivet en metoderapport med inspiration og konkrete værktøjer til, hvordan praktikere kan sikre bedre inddragelse af unge, så unge i højere grad kan få indflydelse på nutidens beslutninger.

Johanne Louise Elholm Bergmann

Senioranalytiker (på barsel)


Lignende projekter