Aktivt fritidsliv for børn og unge fra Vejleåparken
Vi evaluerer helhedsplanen Fælles om Vejleåparkens indsats for at inkludere børn fra området i lokale idrætsforeninger.

Med projektet Aktivt fritidsliv for børn og unge fra Vejleåparken ønsker helhedsplanen og AAB at give flere af områdets børn adgang til sunde sociale fællesskaber i lokale idrætsforeninger.
I projektet etableres Playbox - en container med idræts- og legeredskaber - der bemandes af medarbejdere og lokale unge rollemodeller 'Playmakers'. Der skabes bro til foreningslivet gennem foreningsbesøg i Playbox. Dertil afprøves en følgeordning som en måde at brobygge børn og unge ud i lokale idrætsforeninger, mens projektet har fokus på at aktivere flere forældre i at støtte deres børns fritidsliv.
Som led i evalueringen interviewer vi børn og deres familier, Playmakere og samarbejdspartnere og kommer på besøg i Playbox for at opleve aktiviteterne.
Vi arbejder derudover for at understøtte projektets forankringsmuligheder, blandt andet gennem inddragelse af samarbejdspartnere på en workshop. Vi formidler projektets resultater gennem en et evalueringsnotat samt en evalueringsfilm der er målrettet hhv. projektets målgruppe og samarbejdspartnere.
