I Nye Veje til Frivillighed ønsker Bedre Psykiatri, Høreforeningen og Nyreforeningen at tilegne sig viden om, hvordan man kan engagere den næste generation af frivillige gennem afprøvning af nye organiseringsformer, som skaber plads til fleksibel og aktivitetsbaseret frivillighed.

Med projektet Nye Veje til Frivillighed ønsker Bedre Psykiatri, Høreforeningen og Nyreforeningen at undersøge, hvordan man rekrutterer frivillige i en tid, hvor færre ønsker faste og forpligtende frivilligroller som at sidde i en bestyrelse - men stadig gerne vil gøre en forskel. Tilgangen i projektet er at skabe veje til frivillighed, hvor der er kort vej til handling, hvor man kan skabe aktiviteter uden bureaukrati og prioritere relationer frem for procedurer.

SocialRespons er evaluator af projektet. Gennem dybdegående interviews med 20 nuværende og nye frivillige og en surveyundersøgelse med 500 respondenter, har vi undersøgt, hvordan nye organiseringsformer kan forankres samt hvilke tiltag og virkemidler der opleves afgørende for at engagere sig som frivillig.

Projektet er afsluttet i 2026 og evalueringsrapporten belyser projektets læringer, virkemidler, barrierer samt udviklings- og forankringspotentialer.

Projektet har vist, at der findes mange indgange til at skabe nyt frivilligt engagement – og at nye målgrupper kan nås, når rammerne for frivillighed udvides. Rapporten giver et blik ind i, hvordan projektet har formået at skabe nye veje ind i foreningsfællesskaber, og hvordan disse erfaringer kan inspirere til fremtidig organisationsudvikling og indsatser.

Johanne Louise Elholm Bergmann

Senioranalytiker / Antropolog


Lignende projekter