Inkluderende fællesskaber – bedre muligheder for førtidspensionister i Lemvig Kommune

Hvad skal der til for at skabe bedre muligheder for, at personer på førtidspension kan engagere sig i det frivillige foreningsliv og komme tilbage på arbejdsmarkedet? Vi udfører en virkningsevaluering af et nyt samarbejde mellem DGI Vestjylland, Lemvig Kommune og Frivilligcentret i Lemvig.

Projektets ambition er at få flere mennesker på førtidspension i løntilskud, til at deltage i foreningslivet eller engagere sig i frivilligt arbejde som en måde at modvirke social isolation, identitetstab og helbredsproblemer på.

Samarbejdet har til formål at reducere disse udfordringer og skabe varige positive forandringer for mennesker på førtidspension ved at styrke deres sociale netværk og tilknytning til fællesskaber. Det sker gennem et fokus på at fremme inklusion og deltagelse af førtidspensionister i det lokale fritids- og foreningsliv og erhvervsliv.

SocialRespons bidrager med indsigter om hvorvidt, hvordan og hvorfor indsatsen lykkes med at fremme social inklusion og trivsel. Dette sker ved hjælp af indsamlet viden om hvad der er virkningsfuldt i forhold til at bygge bro mellem mennesker på førtidspension og det lokale fritids-, forenings- og erhvervsliv, og herunder hvilke greb og metoder der er særligt virksomme for at rekruttere og fastholde mennesker på førtidspension. SocialRespons vil gennem workshops med fokus på sparring og analyse bidrage med inputs til metodeudvikling og forankring af indsatsen.

Mathilde Goldschmidt Andersen

Analytiker / cand.scient.soc.


Lignende projekter