Lær for Livets udviklingsindsats i Region Sjælland

Vi evaluerer Lær for Livets særlige indsats i Region Sjælland. Gennem en formativ evaluering, hvor vi faciliterer læringsloops undersøger vi, hvad der skal til for at indsatsen styrkes så flere børn og unge i svære livsvilkår trives og kommer godt videre efter folkeskolen.

Lær for Livet skal med en ny stor indsats støttet af TrygFonden hjælpe børn og unge i svære livsvilkår med at få det bedre og klare folkeskolens afgangsprøve i samarbejde med en række sjællandske kommuner.

Indsatsen har tre store udviklingsspor:
1) Et styrket sammenhængende læringsmiljø mellem skole, hjem og frivillige mentorer - med afsæt i barnets egne behov og ønsker.
2) En styrket mentordning og mentorformer, hvor frivillige mentorer støtter og sparrer med hinanden om opgaven i at understøtte børn og unge fagligt og socialt.
3) Et aktivt fritids- og foreningslivet herunder styrkelse af lokale klubfællesskaber for børn og unge i Lær for Livet.

SocialRespons indgår som evaluator og udviklingspartner, og understøtter løbende at styrke indsatsen gennem læringsloops med prøvehandlinger. Evalueringen er således formativ og anvendelsesorienteret og tilvejebringer læring om, hvordan indsatsen kan justeres undervejs, så indsatsen på den længere bane er bæredygtig.

SocialRespons står både for løbende formative evaluering af indsatsen og den summative evaluering efter projektets to første år.

Johanne Louise Elholm Bergmann

Senioranalytiker / Antropolog


Lignende projekter