Hvordan kan socialt udsatte mennesker realisere et værdigt arbejdsliv?

Socialt Frikort Vesterbro har arbejdet med frijobs i en årrække. Vi hjælper Social frikort Vesterbro med at producere viden om hvilken værdi frijobs skaber for de mennesker der har frijobs og for de områder, hvor frijobberne arbejder.

Reden, Brugernes Akademi & Mændenes Hjem har igangsat Socialt Frikort Vesterbro, hvor de sammen med lokale virksomheder udvikler projektet frijobs til de mest udsatte mennesker på Vesterbro. Formålet er, at hjemløse og socialt udsatte mennesker får mulighed for at realisere et værdigt arbejdsliv på egne præmisser og bidrage til et mangfoldigt arbejdsfællesskab. Socialt Frikort Vesterbro har arbejdet med frijobs i en årrække og vil med dette projekt fortsætte og systematisere udviklingen af metoder til at skabe en bæredygtig frijobindsats.

 

Vi hjælper Social frikort Vesterbro med at producere viden om hvilken værdi frijobs skaber for de mennesker der har frijobs og for de områder, hvor frijobberne arbejder. Vi afholder lærings- og analyseworkshop med organisationerne der arbejder med at støtte op om fritidsjobindsatsen for at bidrage til udviklingen af indsatsen omkring frijobs og for at tydeliggøre hvordan organisationer og andre aktører bedst muligt kan skabe frijobs, så flere får mulighed for at bruge ordningen. Viden fra vores evaluering skal samtidig bidrage til produktionen af små film, der skal synlligøre viden og erfaring fra indsatsen. 

Charlotte Bech Lau

Senioranalytiker / Phd i social ulighed


Lignende projekter