Alle med i foreningsfællesskaber

Hvad betyder det for børn og unge fra udsatte familier at komme med i et foreningsfælleskab? Og er foreningerne rustede til at tage imod dem? Det undersøger vi i evalueringen af DGI Storstrømmens inklusionsprojekt.

I samarbejde med foreningen BROEN og Guldborgssund Kommune gennemfører DGI Storstrømmen projektet “Udsatte børn og unges inklusion i foreningsfællesskaber” der igennem en håndholdt økonomisk og social indsats hjælper børn i udsatte positioner ind i foreningslivet. Det giver målgruppen adgang til de mange positive effekter af deltagelse i foreningslivet, som bevægelse, trivsel og relationer. Som en vigtig del af indsatsen klædes idræts- og foreningslivet på til at imødekomme og inkludere målgruppen.

I evalueringen undersøger vi betydningen af indsatsen for de deltagende børn og unge  gennem caseinterview. Vi har derudover fokus på foreningernes erfaringer med henblik på fremtidigt arbejde og udbredelse.

Trine Olsén Sørensen

Senioranalytiker / Sociolog


Lignende projekter