Aktivt fritidsliv for børn og unge fra Vejleåparken

Vi evaluerer helhedsplanen Fælles om Vejleåparkens indsats for at inkludere børn fra området i lokale idrætsforeninger.

Med projektet Aktivt fritidsliv for børn og unge fra Vejleåparken ønsker helhedsplanen og AAB at give flere af områdets børn adgang til sunde sociale fællesskaber i lokale idrætsforeninger.

I projektet etableres en styrket Playbox - en container med idræts- og legeredskaber - der bemandes af lokale unge rollemodeller, som står for at lave åbne idrætsaktiviteter. Der skabes bro til foreningslivet gennem en følgeordning med prøveperiode hos lokale idrætsforeninger. Endelig vil projektet igennem en opsøgende indsats aktivere flere forældre i at støtte deres børns fritidsliv.

Som led i evalueringen interviewer vi børn og deres familier, playmakere og samarbejdspartnere og kommer på besøg i Playbox for at opleve aktiviteterne.

Vi arbejder derudover for at understøtte projektets forankringsmuligheder, blandt andet gennem inddragelse af samarbejdspartnere på en workshop. Vi formidler projektets resultater gennem korte videoer der er målrettet hhv. projektets målgruppe og samarbejdspartnere.

Asmus Dall Gregersen

Analytiker // Antropolog


Lignende projekter