Tidlig opsporing og indsats for sårbare familier
For Lyngby-Taarbæk kommune laver vi en virkningsevaluering af ’Med familien i centrum’, der har fokus på tidlig opsporing og indsats.
Lyngby-Taarbæk sundhedspleje har med projektet: Med familien i centrum udvidet det kommunale tilbud om sundhedsplejerskebesøg med besøg i graviditeten og ved barnets 18. måned. Formålet er tidlig opsporing og indsats for sårbare familier. SocialRespons gennemfører en virkningsevaluering, som har fokus på at synliggøre lokal viden, der kan vurdere hvorvidt, der skal skal arbejdes for en fast forankring af serviceudvidelsen efter projektperioden.
Vi leverer en rapport, der især trækker på kvalitativ viden fra familier samt workshops med sundhedsplejersker og erfaringer fra professionelle og ledelse, som er tilknyttet indsatsen. I rapporten prioriterer vi visualliseringer for at tydeliggøre de resultater, der er opnået for familierne og for at synliggøre de centrale virkemidler ved serviceudvidelsen. Desuden giver vi anbefalinger i forhold til en eventuel forankring af den udvidede service i Lyngby-Taarbæk Kommune.