Drenge og mænd bryder voldscirkler
Exitcirklen sætter med projekt Drenge og mænd bryder voldscirkler fokus på voldsramte drenge og mænd igennem terapi- og samtalegruppeforløb.
Exitcirklen blev stiftet i 2014 og har i dag 20 ugentlige terapi- og samtalegrupper i 8 større byer i Danmark. Exitcirklen ønsker at videreudvikle deres indsats for voldsramte og udvikler et nyt koncept målrettet drenge og mænd. Indsatsen i projekt Drenge og mænd bryder voldscirkler har til formål at skabe gruppeforløb til voldsramte drenge og mænd.
Vi følger konceptudviklingen fra start til slut og bidrager med viden til brug for udvikling af indsatsen. Evalueringen kombinerer kvalitative og kvantitative data og fokuserer på metode- og konceptudvikling. Vi undersøger ligeledes betydningsfulde virkemidler i arbejdet med gruppeforløbene samt målgruppens oplevelser og udbytte af deltagelse i forløbet.